Elektronisk henvisning skal være sendt fra egen læge før behandlingsdagen, så trækker vi tilskuddet fra med det samme.
For henviste patienter gælder priser fastsat i overenskomsten med Region Hovedstaden.
Vi modtager betaling med Dankort og kontanter.
Prisændringer årligt ca. 2%.
Nye patienter, tillægspris
80,00
kr.
Klassisk behandling
495,00
kr.
Kompliceret behandling
575,00
kr.
Luksusbehandling, tillægspris
120,00
kr.
Delbehandling
425,00
kr.
Forundersøgelse til fremstilling af indlæg Ved bestilling af indlæg refunderes dette beløb.
499,00
kr.
Udeblivelse fra aftalt behandling
495,00
kr.
Se under behandlinger, for beskrivelse af fodbehandlingerne.
Gavekort
Du kan købe gavekort til alle fodbehandlinger. Gavekortet er gyldigt i 1 år. Gavekort kan bestilles ved at skrive en mail til info@naestvedfodterapi.dk,ringe på 55 73 09 74 eller ved personligt fremmøde. Beløbets størrelse bestemmer du naturligvis selv. Ønskes gavekortet tilsendt, sker det med Post Danmark. Til prisen tillægges et portogebyr på 29 kr. Fakturaen vedlægges og gavekortet er først gyldigt, når fakturaen er betalt.
Hvem har mulighed for at få tilskud fra den offentlige sygesikring?
Vi behandler patienter, der er henvist af egen læge, diabetesambulatorier og hospitaler. Vi behandler patienter, der er henvist pga. diabetes, leddegigt, psoriasis gigt, nedgroet negle samt arvæv.
Diabetes Patienter med diabetes har mulighed for at få tilskud. Ved første behandling hos os oprettes en journal, hvor vi indsamler informationer om øvrige sygdomme og evt. forbrug af medicin.
Ved første behandling vil der blive udarbejdet en fodstatus. I denne status måler vi og undersøger for nerveforstyrrelser i fødderne. Hvis der er tegn på neuropati, diagnosticeres dette i klinikken. Status med informationerne sendes til egen læge. Denne første behandling koster 410 kr. og er udelukkende egenbetaling.
Herefter tilrettelægges behandlingen. Fremover betaler den offentlige sygesikring 50% af udgifterne til fodterapi. Tilskuddet bliver fratrukket prisen, således at det kun er egenbetalingen, der betales i klinikken.
Leddegigt Har du leddegigt kan du med en henvisning fra din egen læge få tilskud til fodterapi. Den offentlige sygesikring yder 50% i tilskud af det samlede beløb. Du betaler det resterende beløb i klinikken.
Nedgroede negle Har du nedgroede negle kan du med en henvisning fra egen læge få tilskud til bøjlebehandling. Prisen på en bøjlebehandling afhænger af, hvor mange bøjler du har brug for. Den offentlige sygesikring betaler 40% af dette beløb. Du betaler det resterende beløb i klinikken.
Arvæv Har du arvæv grundet radiumbehandling, kan du med en henvisning fra din egen læge få tilskud til fodterapi. Behandlingen består af beskæring af arvæv.
Yderligere mulighed for tilskud
Helbredstilskud Er du folkepensionist, kan du søge kommunen om et helbredstilskud, som giver økonomisk støtte til fodterapi. Støtten bevilliges ud fra kommunens vurdering af din økonomi. Du skal selv indhente tilskuddet hos kommunen.
Medlem af SygeforsikringenDanmark Hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark i gruppe 1 eller 2, får du tilskud pr. behandling og bøjlebehandling. Er du i gruppe 1, 2 eller 5, kan du desuden få tilskud til fodindlæg. Se takster for dette på sygeforsikring.dk.
Har du spørgsmål til tilskud, er du altid velkommen til at ringe til os på telefon 55 73 09 74 eller spørge i klinikken.
Åbningstider
Mandag
8:15 – 18:00
Tirsdag
8:15 – 17:00
Onsdag
8:15 – 17:00
Torsdag
8:15 – 15:00
Fredag
8:15 – 16:00
Åbningstiderne er vejledende, da vi har konsultation efter aftale.
Klinikken holder lukket alle helligdage.
Tlf. 55 73 09 74
Afbud skal afgives dagen før senest kl. 16. Afbud gives via info@naestvedfodterapi.dk, opkald eller på telefonsvareren 55 73 09 74.
Obs! Vi kan ikke modtage dit afbud på sms.
Ved afbud samme dag tillægges et gebyr på 270 kr.
Ved udeblivelse fra aftalt behandling betales fuld pris.